Huset

Når bilen er parkeret, ved baren langs landevejen øverst i byen, går man forbi baren forbi købmanden, så først til venstre og så til højre ad  Calle Estrella. Efter 20 m holder man til højre når vejen deler sig. Efter 50 m når man nr 15 med et "casabrynskov" skilt, en Don quixoet figur, og lys når det er mørkt.

Huset er bygget i to etager, med overdækket terasse på noget af 1 sal.

I stueetagen kommer man ind i entréen, hvorfra der er adgang til soveværelse med dobbeltseng, toilet med vaskemaskine og bad. Køkken med bl.a. fryser og opvaskemaskine. Fra køkkenet er der ,trappe ned i stuen med tv, og trappe op til 1 sal. På første sal er der to soveværelser med dobbeltsenge, et badeværelse samt udgang til terassen.

Der er to varmepumper/aircondition i huset.

Det er spanske familier, der er naboer, og på den ene side med 100 kanariefugle, der kvidrer dagen lang.

Der er ikke have, men en gammel stald foran huset med lyseblå dør, hvor man er velkommen til at kigge ind, samt lille bænk i væggen ved hoveddøren.

Fra terassen er der udsigt over bjergene, byen og havet.

Tingene i huset er til at bruge. Bruger man det sidste, fylder man op. 

Del siden